Hvalpene er nu 4 uger og 5 dage. De er alle rigtig nysgerrige, frygtløse og mest af alt så sjove at se på.

Hvalpene er nu 3 uger gammel og Super Dog programmet er færdig. De er begyndt at få mad ved siden af Bellis mælk. De har alle forvandlet sig fra små pels klumper til små hvalpe.

Super Dog

Nu er hvalpene blevet 2 uger. De spiser godt og sover meget, men for hver dag der går bliver de mere og mere bevægelig.

Alle hvalpe startede Super Dog programmet fra USA, anbefalet af DKK, 4 dage gamle. Det går godt og de er nogle dejlige seje basser, selvom de hverken kan se eller hører.

Så er hvalpene her

Bellis har fået 7 dejlige hvalpe. Se mere her

Bellis er drægtig

Nu er alle detaljerne på plads, Bellis er drægtig. Hvalpene forventes omkring d. 18 aug.

Godt Nytår

Det har været et lærerigt og begivenhedsrigt år her i kennel Lil'SunKiss, hvor Ginny er flyttet ind i vores familie og hjerter.

Vi har været på vores første udstilling hvor Bellis både fik en førsteplads og sin avlsgodkendelse, mens Ginny fik en flot andenplads i hendes klasse.

Bellis er udlært i alle agility forhindringerne og dermed klar til stævne sæsonen og næste skridt i hendes træning, Ginny er startet hendes agility uddannelse og sidst men ikke mindst, har jeg taget DKKs opdrætter uddannelse.

Sevom det to gange i år har været planen at lave hvalpe, er det begge gange gået i vasken. Første gang havde jeg valgt Baltic Sea Spirits Lu til at være far til hvalpene. Lu og Bellis ville have været en kombinationen af allerede afprøvede liner, som før har givet nogle skønne hvalpe af super kvalitet.

Jeg troede at det ville være ret simpelt og bare et spørgsmål om at lade naturen gå sin gang, men det viste sig ikke at være helt så let. Slut-resultatet blev i stedet ny viden om ægløsning og praktiske erfaringer om at være hos hanhunden den rigtige dag osv.

Skuffet over mit første forsøg blev jeg endnu mere opsat på at få en succes i næste omgang. Men Lu var ikke længere en mulighed, da han var blevet taget ud af avlen. Så en ny kandidat skulle findes, og ønskelisten var lang.

Mit ønske var en hanhund med en fuld dna test, fri for alle arvelige sygdomme, fine resultater på røgten og et temperament der kunne tændes og slukkes, alt sammen pakket ind i en hengiven og kærlig natur. Han skulle også helst bidrage til at stabilisere størrelsen omkring de 40 cm, og da rigtig mange på hvalpe listen gerne ville have merle hvalpe skulle han også være merle og helst blå merle.

Listen over mulige kandidater var overraskende kort, og når jeg samtidigt gerne ville kunne komme frem og tilbage på en dag svandt den ind til ingenting.

Så her stod jeg så og skulle finde det bedste kompromis. Tankerne var mange og rigtig mange kombinationer blev prøvet af, men det var stadigvæk svært at finde et kompromis jeg var tilfreds med.

Så jeg har besluttet, med god hjælp og rådgivning fra DKK, at købe frossen sæd fra USA så kompromiset blev den naturlige parring frem for kvaliteten på sundhed, temperament og opfyldelse af race standarden for derigennem at komme tættere på mit mål om at lave hvalpe der er bedre end forældrene og bidrager til en forbedring af racen.

Mål for 2016

- Vores første kuld hvalpe
- Større fortrolighed med agility-stævner
- Det første danske mini American Shepherd træf
- Avlsgodkendelse af Ginny
- Hjembringelse af Lil´Sun´Kiss nye avls han
- Ginny får lært alle Agility forhindringerne
- Deltage i udstillinger i Tyskland, måske Frankrig

Forår 2015

BalticSeaSpirit's SunShine Ginny

BalticSeaSpirit´s GoldenSun Bellis